– En attraktiv og prisvenlig lejlighed midt i Aalborg.
Indretning:
Lejligheden byder på en rummelig entré med plads til overtøj og sko. Køkkenet er praktisk indrettet med godt med skabs- og bordplads. Stuen har to store vinduer, som sikrer et skønt lysindfald, og soveværelset har en god størrelse med høje skabe og plads til en dobbeltseng. Badeværelset er mindre, men fuldt funktionelt.
Beliggenhed:
Lejligheden er beliggende ved Karolinelund, en grøn oase tæt på Aalborgs bymidte. Området er præget af en harmonisk blanding af kulturtilbud, erhverv, spisesteder og etageboliger. Vest for Karolinelund ligger kanalkvarteret, kendt for sine smukke, historiske bygninger og den levende, kulturelle atmosfære året rundt.