OBS! Du skal være under uddannelse for at komme i betragtning til denne bolig.
Hadsundvej er opført i 2012 og beliggende i Vejgaard, som er en bydel i Aalborg, hvor enormt mange unge mennesker er bosiddende fordi huslejen i mange tilfælde er lidt lavere og uden at man skal gå på kompromis med nærheden til Aalborg Centrum, som du hurtigt kan komme ind til på 5-7 min på cykel. Der er flere dagligvarebutikker i Vejgaard samt også øvrig butiksliv, frisører og meget andet.
I ejendommen er de 30 af studieboligerne indrettet rummæssigt ens, og de resterende 3, som er ende-lejligheder, har et andet layout.
Der hører en fransk altan med til alle studieboligerne, og så har alle beboerne også adgang til en stor lækker fællesterrasse. I stueetagen er der erhverv.
Mulighed for at søge om boligstøtte og indskudslån.
Husdyr tilladt efter aftale med boligselskabet.
Billederne viser et eksempel på en bolig i ejendommen.