Mulighedsrig hesteejendom på 203 kvm beliggende cirka 5 km fra Vorbasse. Der medfølger have, staldbygninger, stor maskinhal til opbevaring og indrettet med værksted (støbt gulv) samt stor ridehal med vand og strøm, 20x40 meter ridebane plus 9 hestebokse (støbt gulv). Boligen indeholder i stueplan: Entre, stort badeværelse, køkken med spiseplads, stor stue med udgang til terrasse samt et værelse. Første salen indeholder tre værelser samt et badeværelse. Boligen opvarmes med træpillefyr. Lejemålet overtages uistandsat/umalet. Det er tilladt at holde kat eller fredelig/rolig hund samt heste i lejemålet. Boligen er ejet af staten og udlejes tidsbegrænset for en periode på 2 år. Der er mulighed for at se lejemålet onsdag d. 19. marts mellem kl. 13:00-14:00. Fremvisningerne bliver begrænset og du skal derfor skrive og aftale et konkret tidspunkt, for at kunne se lejemålet.