Villa på 220 kvm med velholdt have og stor garage. Boligen er beliggende i Viborg Syd og indeholder i stueplan: Entre, køkken, badeværelse, gæstetoilet, stor stue med adgang til udestue og terrasse samt to værelser. Første salen indeholder tre gode værelser. Boligen opvarmes med træpillefyr og har energi-mærke E.
Vi søger gerne en lejer med håndværksmæssigt snilde, der er i stand til at være sin egen vicevært, og som selv kan istandsætte og vedligeholde lejemålet. Lejemålet overtages uistandsat/umalet. Det er tilladt at holde kat og / eller fredelig/rolig hund i lejemålet. Boligen er ejet af staten og udlejes tidsbegrænset for en periode på 2 år. Der er mulighed for at se lejemålet mandag d. 7. april mellem kl. 14:00-15:00. Det forgår ved åbent hus med tilmelding.