196 m2 velindrettet arkitekttegnet bolig samt 100 m2 garage/siddebygning/erhverv/lager samt udhuse og udearealer på en komplet ugeneret grund med en parklignende have med et væld af muligheder for hobby og aktiviteter.
Klinke og trægulve med gulvvarme i stueetagen, gulvvarme på badeværelse (med brus og kar) på første salen samt radiatorvarme i andre værelser. Nye egetræs trægulve. Centralstøvsuger (godt for allergikere) og også brændeovn der er koblet på centralvarmen.
Perfekt sted for den aktive familie. 4 km til det Sydfynske øhav og noget af det bedste kajak og sejllads farvand i Danmark. Tæt på indkøb, skole og et væld af fritidsaktiviteter i Ulbølle Ollerup og Vester Skerninge.
Grundens 6.060 m2 er omkranset af ranke træer og frodig beplantning, og adgang til ejendommen sker via en elektrisk port og en smuk allé flankeret af birketræer op til huset, der fremstår med hvidpudset facade toppet af rødt tegltag.
Isoleret dobbeltgarage med tilstødende bryggers, disponible rum samt adgang til boligens entré.
Boligen er præget af kvalitetsmaterialer og lyse, luftige rum, hvilket især opleves i alrummet, hvor loftet strækker sig helt op til førstesals niveau, mens store vinduespartier bader rummet i naturligt lys, og brændeovnen giver en behagelig temperatur. Køkkenet er indrettet med kvalitetselementer fra Uno form, mens stuegulvet er belagt med bøgeparket. Foruden et bryggers og et badeværelse byder stueplanet også på et værelse, og på førstesalen findes yderligere et badeværelse, tre værelser samt et stort soveværelse med fransk altan og en pragtfuld udsigt.
Omkring huset er der store stenlagte terrasser med adgang fra køkkenalrummet, og her kan sommerens måltider serveres i solen fra morgen til aften.
I det hyggelige orangeri er der vinranke og mulighed for at plante sine egne grøntsager som f.eks. tomater, agurker, salat m.m. Haven byder på æbler, kirsebær, pærer, blommer, hindbær og brombær.
Lejeperioden kan forhandles og der er mulighed for forkøbsret.
Huset udlejes delvist møbleret, eller helt uden møbler.
Huset har solvarme og bruger stort set ikke gas fra slut april til slut august (afh. af vejret selfølgelig)
Dertil brændeovn.
Leje er INKLUSIV gartner der slår græs.
A'conto forbrug er vejlende og justeres efter forbrug og offentlige tariffer.