Stort træhus med tre soveværelser i to etager. Stor grund med lækker natur. Privat beliggenhed, men stadig tæt på gode naboer, og kun en lille gåtur til centrum af Vejle by.
I stueetagen er der køkken-alrum, to soveværelser, stor hall/entré, stort bryggers med både vaskemaskine og tørretumbler samt badeværelse med bruseniche. I det store centrale køkken/alrum er der plads til madlavning og samvær og adgang til den sydvendte træterrasse. I køkkenet er der en masseovn, som kan bruges til at bage lækre pizzaer og brød i, og samtidig supplere til et billigere varmeforbrug.
På øverste etage er der hyggelig stue med brændeovn, fantastisk udsigt over Vejle midtby samt endnu et soveværelse med direkte adgang til badeværelse med brus og kar.
Huset er opvarmet med fjernvarme.