Stor beboelse på hele 234 kvm beliggende cirka 11 km fra Vejen. Der medfølger stor have med egen sø, store udbygninger, gildesal samt garage med el-port. Boligen indeholder i stueplan: Bryggers, stort køkken-alrum, udestue med udgang til terrasse, stor stue, kontor, forgang samt flot badeværelse. Første salen indeholder: repos, stort badeværelse samt 3 separate værelser. Boligen har energimærke C med et estimeret varmeforbrug på cirka kr. 20.900 og opvarmes vha. flisfyr suppleret med luft-til-luft varmepumpe samt brændeovn. Lejemålet overtages uistandsat/umalet. Det er tilladt at holde kat eller fredelig/rolig hund i lejemålet. Boligen er ejet af staten og udlejes tidsbegrænset for en periode på 2 år. Der afholdes åbent hus tirsdag d. 24. september mellem kl. 15.30 - 16.30.