Vil du gerne bo i noget nyt og lækkert, hvor du ikke skal gå på kompromis med pladsen, og det er til at betale?
Så er dette lækre hus på Lolland her klart en oplagt mulighed.
Huset er bygget i 2012 i dyre og velovervejede materialer.
Huset ligger tæt på Dodekalitterne og med 2 km til Kragenæs havn og strand.
Ydermere er der kun 13 km til Knuthenborg safaripark, og 30 km til Lalandia. Samtidig er det nemt at tage en tur til Tyskland da Rødbyhavn ikke ligger langt væk.
Der er nem tilgang til offentlig transport, da busstopstedet ligger 2 minutter fra huset.
Der er spot og gulvvarme i hele huset, samt Fibernet.
Huset består af 7 værelser.
På stueetagen er der er stort køkken med to indbyggede køleskabe, indbygget opvaskemaskine, indbygget emhætte, store kogeplader med fem zoner, samt MASSER af skabsplads.
Der er stor stue hvor der er dobbelt terassedør med udgang til 200 kvm terrasse, som ligger bag huset hvor du har masser af privatliv når i skal nyde solen til sommer.
Der er et stort badeværelse opført i italienske klinker med spabad og stor brusekabine med to bruser.
Fint bryggers med plads til skabsfryser hvor der kan tilkobles vand. Plads til vaske- og tørremaskine.
Ydermere er der et værelse på omkring 30 kvm med egen udgang.
På 1 sal er der 5 værelser og et lækkert badeværelse. 4 af værelserne er ca samme størrelse og det sidste og største værelse er der også tilhørende walk in.
Huset har energimærke A2010 og bliver opvarmet af en kondenserede oliekedel, der bliver suppleret af et solfangeranlæg. Samtidig er huset yderst godt isoleret. Dette gør at det er meget billigt i varme.
Til huset er der stor garage, hvor der i forlængelse er lavet et værelse som tidligere er blevet brugt til ungdomshybel på ca 25 kvm som er udover de 238 kvm, som også har dobbelt terassedør der vender ud mod haven. Der bliver opvarmet med varmepumpe. Over dette er der stort loftrum til opbevaring.
Vand, varme, renovation, internet og el afregner lejer selv direkte med forsyningsselskaberne.
Lejer sørger selv for vedligeholdelse af udendørsarealerne
Der vil være to måneders forudbetalt leje. Dette kan droppes hvis man lejer huset uden det er malet.
Billederne er taget for en uge siden.