1. November ER EJENDOMMEN LINDEVEJ LEDIG TIL EN NY LEJER
Huset er på 89 m2, og ligger på en rolig vej i et attraktivt kvarter, tæt på skole, børnehave og indkøb.
Det er et ældre byhus, som i de senere år har fået en større modernisering. Bl.a nyt tag og tagkonstruktion i 2011, nye vinduer, køkken mv.
Stueplan: pæn entre med stort skab med skydelåger, badeværelse med kar og bruser. Soveværelse. Nyere køkken med plads til opvaskemaskine og vaskemaskine og klinkegulv med gulvvarme.
Spisestue med laminatgulv og trappe til 1. sal.
1. salen er flot TV-stue med stor kvist mod syd og frie loftsbjælker. Der er en halvvæg ind mod et aflukke hvor der kan stå en gæsteseng.
Ejendommen er velisoleret og med fjernvarme.
Overdækket terrasse med trægulv - perfekt til grill og samvær.
Hyggelig baghave med stiadgang til både Alslevvej og Frihedsvej og dermed 1 minut til Netto.
Grundet husets indretning er det mest velegnet til en enlig eller et par.
Der må som udgangspunkt ikke holdes husdyr. Rygning indendørs forbudt.
Udhus på 8 m2 og et mindre metal skur. Egen indkørsel med plads til en bil.
Månedlig leje kr. 6.800,- plus a´conto vand kr. 600,- (500,- ved 1 beboer)
indskud kr. 20.400
Der er indlagt fibernet fra Fibia/Waoo, der kan levere internet og tv efter ønske.
Varme, el, fibernet afregnes direkte med hhv. Refa-energi, SEAS-NVE og Fibia/Waoo. Mht. varmeforbrug regn med omkring 1000,- kr./mdr.
Haven er noget helt særligt som det fremgår af billederne. Lejere med en stor passion for have vil blive foretrukket.
Skulle du have interesse i at købe huset, er dette også en mulighed.
Huset udlejes IKKE efter først til mølleprincippet, men hvor jeg som udlejer tror på bedste match. Skriv derfor gerne lidt om dig/jer selv. Jeg venter gerne på den helt rigtige
lejer til dette dejlige hus.
Jeg kan kontaktes her.