***OPDATERING:
Dette hus har været til leje i længere tid på BoligPortal, hvilket skyldes, at de nuværende lejere har valgt at bygge et nyt hus. Fraflytningsdatoen er derfor blevet udskudt flere gange, da byggeriet af deres nye bolig ikke blev færdig til tiden. De er nu fraflyttet, og huset er ledig til indflytning pr. 1. maj 2025.
Skøn landejendom med charme, atmosfære og skøn natur – ledig fra 1. maj 2025
Kræmmergård er en helt særlig ejendom, der ligger fredfyldt og ugeneret for enden af en vej – lige op til skoven og i gåafstand til Store Heddinge samt tæt på Stevns Klint. Her får man en unik kombination af landlig idyl og moderne komfort i naturskønne omgivelser.
Ejendommen rummer et hyggeligt og velholdt stuehus på hele 233 m², opført i 1875, som gennem årene er blevet løbende vedligeholdt og moderniseret. Boligen opvarmes økonomisk med pillefyr, og der er indlagt fibernet og kloakering.
Boligens indretning:
3 lyse stuer samt en dejlig spisestue, der er integreret med køkkenet i et stort og lyst køkken/alrum. Herfra er der udgang til en træterrasse med udsigt til grønne omgivelser.
Køkkenet er indbydende og funktionelt, og alle opholdsrum har skøn udsigt til haven og naturen.
Stueplan byder desuden på badeværelse, entre, bryggers og viktualierum.
På 1. sal finder man 3 gode værelser, endnu et pænt badeværelse og et stort uudnyttet rum – som nemt kan indrettes til f.eks. et ekstra værelse.
Ejendommen er opført omkring en charmerende og lukket gårdsplads med blomster og hyggelig atmosfære. Haven er opdelt i flere små oplevelsesrum med varieret beplantning og ender i skov og åbne marker – perfekt til naturoplevelser og ro.
Ekstra faciliteter:
Stor garage med plads til bil eller opmagasinering
Sidebygning med en lille lejlighed bestående af køkken/vaskerum, stue/soveværelse og et simpelt badeværelse – ideel til f.eks. teenageafdeling, gæstebolig eller hobbyrum.
Driftsbygninger på over 1000 m² medfølger ikke i lejemålet, men kan evt. lejes efter nærmere aftale og mod betaling.
Tidligere beskrivelse:
Kræmmergård er en virkelig skøn ejendom, som ligger op til skoven og i gå afstand til Store Heddinge og tæt på Stevns Klint. En ejendom, som ligger fredfyldt for sig selv. Her er god energi og ejendommen er velfungerende med en særdeles indbydende atmosfære og bl.a. er her indlagt fibernet, kloakeret m.v.
Stuehuset ligger hyggeligt flankeret af resten af ejendommens bygninger omkring en lukket gårdsplads med blomster, masser af charme og landlig idyl. Det har et boligareal på 233 m2, er opført i 1875 og siden både vedligeholdt og moderniseret. Det opvarmes økonomisk med pillefyr.
Her er 3 lyse stuer + spisestuen, som er bygget sammen med køkkenet til et virkelig dejligt køkken/ alrum. Herfra er der udgang til en af husets skønne træterrasser, hvor man sidder omkranset af de grønne omgivelser. Køkkenet er lyst og indbydende. Stuerne er hyggelige, og her er masser af udsigt til omgivelserne - og herfra er der også udgang til en dejlig terrasse.
Endvidere både viktualierum og bryggers, entre og badeværelse i stueplan. 1. sal rummer bl.a. tre gode værelser, pænt badeværelse og et uudnyttet rum (som evt. nemt kan laves til et ekstra soveværelse).
Haven er opdelt i flere oplevelsesrum, med forskellige træer og planter - og haven ender i skoven og marken omkring. Her falder skuldrene ned på plads, man er omgivet af dejlige lyde, ro og stor skønhed. Masser af naturoplevelser venter lige uden for døren. Dyr og fugle stortrives her.
I lejemålet indgår der også en stor garage som kan bruges til bil eller opmagasinering.
Der hører også en lille lejlighed med til huset, som ligger i den ene sidebygning. Der er et lille køkken/vaskerum, en stue/soveværelse, og et primativt badeværelse.
Driftsbygningerne (+1000m2) indgår ikke i lejemålet, men det kan de evt hvis det har interesse og mod betaling.