Ny renoveret hus med 3 værelser, stue, køkken, gang, baggang/bryggers, 2 badeværelser samt mindre garage. Gulvvarme i baggang/bryggers samt begge badeværelser. Hyggelig stue og lukket køkken med mulighed for spiseplads. Huset er indrettet med teenage/ voksenafdeling med eget bad og egen indgang.
Plastik vinduer/døre overalt, dejlig lukket have med terrasse og skur. Gode parkeringsmuligheder foran huset. Ligger meget centralt i attraktivt område, placeret midt i Støvring by i gåafstand til skole, midtby, station mv. Der er forberedt installation til ladestander for elbil.