Nymoderniseret, hyggeligt, stort hus med skøn have. Ejendommen er beliggende helt tæt til stort skovområde. Tæt ved det naturskønne Tystrup-Bavelse område, ca. 10 og 20 minutters kørsel til henholdsvis Sorø og Slagelse; og ca. 5 minutters kørsel til nærmeste skole og supermarked mv.
Boligen er velindrettet og består i stueetagen af 2 stuer en suite, køkkenalrum med plads til stort spisebord, bryggers, badeværelse med bad og toilet, værelse samt entre/trapperum. På 1. sal er stor fordelingsgang med indbygget skabsplads, stort værelse med eget bad, indbyggede skabe, altan mod syd øst, samt særskilt toilet samt to ekstra værelser.
Ejendommen består af boligen (200 m2), særskilt bygning til erhvervsareal eller lignende samt plads til vaskemaskine mv. (48 m2), rummelig garage samt tidligere fyrrum og drivhus.
Varmekilder til boligen er nyetableret luft-til-vand varmepumpe samt ny brændeovn i stue. Der er desuden nyetableret luft-til-luft varmepumpe i den særskilte bygning. Boligen er velisoleret.
Haven er særdeles smuk, velholdt, og med gammel beplantning og grænser umiddelbart op til skoven.
Der er tale om en ejendom, der har stille naturnær beliggenhed, 2 umiddelbare naboer, god plads og rige muligheder for at udfolde livet både inde og ude.
Lejemålet udbydes som tidsubegrænset og udlejer lægger derfor vægt på at lejer ønsker et længere lejemål. Udlejer er desuden optaget af at finde rette match til lejer, der ønsker at passe godt på hus og have.