Komplet og hyggelig villa på 158 m2 + ca. 70 m2 værksted og garage, samt god lukket gårdhave og have som man kan indrette efter eget ønske.
Indretning:
Stueetagen består af god stor entre med åben gerdarobe, velfungerende badeværelse med gulvvarme og vaskemaskine, stort lyst soveværelse, dobbelt stue/spisestue med udgang til lys udestue, stort velfungerende spisekøkken med komplet hvidevarer og ælteø til dem som syntes det er hyggeligt at bage.
Overetagen består af to gode store værelser, samt et velfungerende toilet.
Af hårde hvidevarer forefindes der fra tidligere beboer: vaskemaskine, tørretumbler, opvasker, glaskeramisk komfur, køle/fryseskab, kummefryser, samt emhætte. Dvs. alt det der skal til at give en let og nem hverdag.
Der er fine parkeringsmuligheder for flere biler på grunden. Enten i gårdhaven, indkørslen, eller i den lukket garage.
Huset ligger super centralt lige op af centrum. Let adgang til Silkeborg skovene, indelukket med minigolf og legepladser, gågadesystemet med massere af hyggelige specialbutikker, supermarkeder, Silkeborg banegård, alt sammen ligger indenfor 5 minutters gang.
Hvis man arbejder udenbys, så ligger motorvejen 4-5 minutter væk i bil.
Et super godt hus hvor alt muligvis ikke er nyt, men derimod er godt indrettet, funktionelt, og hvor huslejen derfor er væsentligt under markedslejen. En god og komplet løsning til en familie, eller til en der blot ønsker at have det hele.
Lejer tilmeldes direkte til forsyningen.