Et hyggeligt hus beliggende i landsbyen Tåstrup mellem Rønde og Ebeltoft med kort køretid til både Aarhus, Grenaa, Randers m.fl. - Perfekt pendler-afstand! Området er bl.a. kendt for sin flotte natur, og man er i gåafstand til stor skov. Derudover finder man en købmand, friskole og børnehus få minutters gang fra ejendommen.
Villaens veludnyttede kvadratmeter fordeler sig på 2 plan. Stueplan byder på en entre, lystkøkken, god vinkelstue med brændeovn og med plads til både spise- og tv/hygge afdeling. Derudover byder stueplan på et soveværelse og et badeværelse. Førstesalen byder på en fordelingsgang og 3 gode værelser. Fra køkkenet er der udgang til overdækket terrasse. Haven er lukket og privat og byder på hyggeligt gårdhavemiljø og med god plads til leg og boldspil. Til lejemålet hører carport og skur.
Huset opvarmes med varmepumper og brændeovn.
Lejer tilmelder selv el- og vand. A-conto beløbet dækker vandafledningsafgift.
Kan udlejes hurtigst muligt.