Vi udlejer vores dejlige hus i landlige omgivelser i 7 måneder fra d.1/9 2024, da vi skal til udlandet. Huset har en lille forgang, stor stue med spiseplads og sofaarrangement, et klaver og en brændeovn. Et køkkenalrum med en briks, som kan flyttes til det værelse, hvor der ingen seng er, om nødvendigt. Huset har tre værelser, hvor af det ene har en dobbeltseng, det andet har en trekvartseng, samt et walk-in closet og et skrivebord. Det 3. værelse har lige nu en romaskine, en infrarød sauna og en skabsvæg, samt plads til yogaudstyr. Men her kan briksen fra køkkenet som sagt flyttes til, hvis I har brug for tre værelser med en seng. Sauna og romaskine kan pakkes væk hvis I ønsker det. Huset har to badeværelser, det ene med badekar/bruser og det andet med bruser. Herudover en fordelingsgang og vaskekælder I kan disponere over, vaskekælderen tæller ikke med i boligkvm. Haven rummer et orangeri, terrasser, et stort shelter, køkkenhave, vildmarksbad, bålplads, cykelskur og mange dejlige bærbuske og træer. Store dele af huset er nyrenoveret og haven er overordnet set "vild med vilje" og der er derfor et rigt fugleliv og to små hyggelige egern.
Der er plads til to biler i indkørslen.
Vi udlejer huset møbleret, men vi fjerner vores private ting. Køkkenet indeholder de fleste ting til almindelig brug, herudover et drikkevands anlæg, med renset drikkevand og en Quoocker (kogtvandshane). Køkkenet har ikke opvaskemaskine, men den er plads til en, hvis I fjerner drikkevands renseanlægget. Drikkevandet fejler ikke noget i området, det er blot vores egen beslutning at have et renseanlæg. Der er et spisekammer ved fordelingsgangen.
Huslejen udgør 9500kr om måneden, samt 1500 kr for varme og 500kr for vand. Lejer betaler derudover for eget elforbrug. Lejen er incl. internet.
Vi forventer at huset afleveres i samme stand, som det overtages.
Pelsede husdyr og rygning er ikke tilladt.