Dejlig villa beliggende midt ilandsbyen Lov, sydøst for Næstved. Skole, indkøb mv. findes i nabobyen Mogenstrup ca. 2 km. fra ejendommen. Ejendommen består af bolig opført i 2 plan samt en erhvervsbygning i 1 plan. Derudover dobbelt garage.Indvendigt er ejendommen indrettet med entre, hvor trappen til 1. sal også findes. Derudover køkken samt spisestue og en stor opholdsstue med brændeovn. Brændeovnen suppleres af opvarmning med pille fyr. Køkkenet er udført i elementer i hvid / kirsebær og der er fra køkkenet udgang til træterrasse. Desuden findes der i stueplan et badeværelse med hvide vægfliser og hvid/brunlige gulvfliser, bruseniche og toilet samt håndvask. Pa første sal findes 5 værelser samt badeværelse. Endelig findes en fuld kælder, der ses indrettet med fyrrum samt 4 disponible rum, hvoraf to er opvarmet. Derudover findes en sidebygning på 90 m2, der er godkendt som erhvervsareal (kontor). Her findes entre, 3 disponible rum, hvoraf det ene er noget større end de to andre samt kontor og køkken, toilet og bad. Dejlig have er udlagt med græs ugeneret og med masser af lys og sol.