Med attraktiv beliggenhed centralt i Ørestaden - med gåafstand til
offentlige transport- og indkøbsmuligheder - er dette imponerende rækkehus
nu til leje. Rækkehuset er en del af en større bebyggelse kaldet 'Upcycle
studios', hvor en stor del af materialevalget er genbrugsmaterialer og
opført på bæredygtig vis. Huset har en rå og åben planløsning, der
giver et væld af indretningsmuligheder. Der er gode muligheder for at
indrette flere soveværelser, eller kombinere privat bolig med erhverv.
Man ankommer i husets stueetage, hvor der er direkte adgang til en integreret
garage på hele 25 m2. Garagen er udført med elektronisk port og giver gode
muligheder for parkering af bil og motorcykler. Her er yderligere god plads
til indretning af et mindre værksted eller blot udnytte til
opbevaringsplads. Fra garagen er direkte adgang til et separat stuerum med
eget badeværelse samt vaskefaciliteter. Stuerummet er i en god størrelse,
har dobbelt loftshøjde og direkte adgang til en stor hems. Rummet her har
flere anvendelsesmuligheder og kan med fordel indrettes som separat erhverv,
hjemmekontor, teenageafdeling - eller blot et master bedroom. Der er fra
afdelingen direkte udgang til en privat terrasse.
Husets 1. sal er indrettet med et åbent køkken alrum med et imponerende
vinduesparti mod husets facade. Her er et godt naturligt lysindfald samt
rigeligt plads til at indrette både spise- og opholdsstue i forlængelse af
køkkenet. Køkkenet er i høj kvalitet og udført med alle nødvendige
hårde hvidevarer. I forbindelse med køkkenet er adgang til husets primære
badeværelse, der er udført med separat bruseniche.
Ad intern trappe kommer man til husets 2. sal, der er vel udført med tre
soveværelser. Ligeledes er her direkte udgang til en stor privat
tagterrasse, med god plads til ophold.
Boligen udlejes for en periode på op til 24 måneder. Der er privat brugsret
til én parkeringsplads foran ejendommen - udover den private garage.
Udlejes ikke som delebolig. Forbrugsudgifter er ikke inklusiv i huslejen.