Kort lejemål NY PRIS
Denne flotte moderniseret villa er beliggende i Herlev´s hyggelige og attraktive Eventyrkvarter, som nok er Herlev\'s mest børnevenlige kvarter. Her kommer du til at bo centralt og tæt på alt hvad hverdagen byder en børnefamilie, såsom Herlev Byskole som ligger for enden af vejen, stisystemer til skønne grønne arealer, Herlev bymidte med gode indkøbsmuligheder samt det store BIG shopping center. Ligeledes er du ikke langt fra offentlig transport, Herlev S-tog station. Desuden er idrætslivet i Herlev i topklasse med masser af foreninger og faciliteter.
Huset står indflytningsklart og er løbende blevet vedligeholdt og moderniseret. Med sin gode planløsning, kommer man via en stor lys og rummelig entré/fordelingsgang ned til 3 rigtig gode værelser, hvor det ene er med direkte udgang til terrasse og forhaven samt et forældresoveværelse med god skabsplads. Stort flot badeværelse med badekar og et mindre badeværelse med bruseniche.
I den anden ende af huset er der tillige indgang til et lyst bryggers med skabsplads og videre ind til husets flotte nyere elementkøkken. Køkkenet er i åben forbindelsen ind til en stor lys stue med brændeovn til vinterens kolde dage. Her er der rigtig god plads til stort spisebord og den familievenlige sofa, hvis man ønsker dette. Huset er desuden med gulvvarme i hele huset.
Til huset hører 2 parkeringspladser og en mindre have og sydvest vendt terrasse.
Leder du efter en flot indflytningsklar familiebolig, med en central beliggenhed i et skønt og børnevenlig kvarter som ganske enkelt byder på alt, hvad en moderne børnefamilie kan ønske sig? Så er dette hus et rigtig godt valg for jer.
Lejemålet kan overtages med det samme og ophører med udgangen af februar 2025.
Lejemålet kan overtages og fraflyttes i den stand den fremstår.