Arkitekttegnet lavenergi villa, højt beliggende på lukket vej, med
fantastisk panoramaudsigt over Fjorden.
Huset der rummer ialt 212 m2 er i forskudte plan og er kendetegnet ved et
vidunderligt lysindfald og naturligvis udsigten.
Fra den dobbelte carport ankommer man i flisebelagt entre med indbyggede
skabe og bænk. på dette niveau forefindes der 2 gode værelser samt dejligt
brusebadeværelse..
Et par trin op og man er i den store lyse opholdsstue der giver plads både
til spisestue samt opholdsstue - Åbent og lækkert køkken med alt i
hvidevarer samt mindre bryggers med vaskemaskine og tørretumbler og
blødgøringsanlæg til vand.
Fra opholdsstuen adgang til fantastisk udsigtstue, hvor man virkelig
fornemmer den sublime beliggenhed.
I ejendommens øverste plan forefindes forældresoveværelse samt yderligere
et værelse samt husets andet brusebadeværelse.
Huset leveres med nymalede vægge og kan lejes for foreløbig 2 ¨år.
Huset er et lavenergihus og forbrug betales af lejer udover lejen.