Smuk og velholdt villa beliggende i Hornbæks attraktive gamle fiskerleje. Skønt gårdmiljø, træterasse med udebruser og sauna samt mindre havestykke mod Lodsensvej med blot 75 meter til Hornbæk strand.
Huset indeholder to stuer ensuite, køkken, 3 soveværelser hvoraf de to med havkig til Øresund/Kullen, kontor, 2 toiletter/badeværelse og smuk entré med kakkelovn.
Desuden 30m2 lækkert anneks med 2 værelser, gulvvarme overalt, badeværelse og køkken.
En perle i Hornbæks historiske miljø med fantastisk strand, havn og skov i 'baghaven'. 2 min. gang til hovedgaden med gode indkøbsmuligheder.
Lejeperiode 6 - 9 måneder eller efter aftale
Huset kan møbleres efter aftale