Dejligt stuehus beliggende i den lille by Hadbjerg (ved Hadsten) mellem Aarhus og Randers. Der er 2 min. gang til Hadbjerg skole samt institution.
I stueplan er der er et stort køkken med plads til spisebord, 2 stuer adskilt af franske døre, 4 værelser, 2 badeværelser, et bryggers, en for- og baggang. Fra den ene stue er der udgang til en overdækket terrasse, hvorfra man kan komme ud til en stor og smuk have med bl.a. en pavillon og robotplæneklipper.
1. sal er et stort rum til f.eks. opbevaring.
Der er fjernvarme, gulvvarme i hele huset og nyslebne egetræsplankegulve i stuer og værelser. Huslejen er eksklusive el, vand og varme.
Der er et skønnet varmeforbrug på 1.000 kr. pr. måned (første år med fjernvarme).
Der medfølger 2 garagepladser (ladestander kan etableres).
Der er mulighed for at medleje udbygninger.