Velkommen til denne smukke villa beliggende i det naturskønne og eksklusive område Kettinge i Hørsholm. Villaen, der er opført i 2019, er ideelt placeret i rolige og landlige omgivelser og tilbyder en stor have på 1.420 m² samt terrasser på begge sider af huset, der sikrer gode muligheder for at nyde solen hele dagen.
Villaen er opført i lyse og tidløse materialer og stueetagen er indrettet med store vinduespartier og døre ud til terrasserne og haven, der skaber et skønt lysindfald og forbinder inde- og udelivet på en naturlig måde. Indvendigt byder boligen på hele seks værelser fordelt over to etager, hvilket gør den ideel for den store familie eller dem, der ønsker ekstra plads. Villaen er opført med alle moderne bekvemmeligheder, såsom gulvvarme, centralstøvsugere, indbyggede spots m.fl.
På førstesalen finder man tre soveværelser, et åbent værelse, der fungerer som repos/opholdsstue, samt et stort badeværelse med både badekar og separat bruseniche. I stueetagen er der et soveværelse/kontor med tilhørende walk-in-closet eller depotrum, endnu et badeværelse, en stor sammenhængende stue og spisestue med køkken i åben forbindelse, samt et praktisk bryggers og entré.
En smuk og indbydende villa med god plads og moderne bekvemmeligheder, perfekt til familien, eller dem der søger kvalitet i landlige omgivelser.
Energimærke A2015.
Skriv eller ring til os, hvis vi skal fremvise denne fantastiske bolig.