Denne ejendom scorer rigtig højt på både charme, kvalitet og beliggenhed.
Huset er igennem de senere år blevet gennemmoderniseret til et særdeles højt niveau med eksklusive materialer. Super pænt, stilfuldt og smagfuldt. Lige til at falde for, og let at møblere hyggeligt. Her er mere end 300 m2 boligareal i et plan.
Husets høje kvalitet slår tydeligt igennem over det hele. Her er særdeles præsentabelt og samtidig hyggeligt, med dejlige lyse stuer en suite med Dinesen douglas planker i hele længder på gulvene. Masser af lysindfald og udsigt til naturen omkring ejendommen. Tilsammen giver det rummene masser af sjæl, varme og en fuldkommen indbydende atmosfære. Her er simpelthen rart at være og god energi.
En nyere hvidt landkøkken passer perfekt til stedet, og hænger sammen i helt åben forbindelse med en stor hyggelig spiseafdeling, hvorfra der også er udgang til terrassen og haven. I forlængelse heraf er der to hyggelige stuer.
Planløsningen egner sig bedst til en familie uden børn eller med et barn. Her er en super lækker masterafdeling med direkte adgang til badeværelset m.v. Påklædningsværelse med skabe
Et lækkert gæstetoilet, udendørsbruser, godt bryggers med bl.a. bad til at vaske hunden, m.v.
Ud over de 300 m2 er der også en rigtig fint istandsat 1. sal. 1. sal er imidlertid ikke godkendt som boligareal.
Boligen er harmonisk og velfungerende, stemningen er helt vidunderlig. Opvarmes med jordvarmeanlæg og her er gulvvarme.
Udenfor er en dejlig overdækket terrasse med pejs i hjørnet, som indbyder til nydelse og skønne grillaftener hele sommerhalvåret. Her kan man nyde stemningen i de smukke omgivelser, følge dådyrene, fasanerne, fuglelivet m.v. Det hele fuldendes nemlig af beliggenheden, som er i en stor lysning i skoven. Her er fredfyldt og smukt, og man kan være meget privat.
En sjælden helstøbt ejendom, som ligger lidt syd for Sorø, nær Glumsø.