Fantastisk naturskønt beliggende lystejendom på 203 m2 i et plan heraf 57 m2 integreret isoleret dobb. garage med elrulleport. Villaen der er opført i 2005 med afvalmede gavle, er beliggende på kuperet grund ned mod en bæk, der løber ud i Spang å. Kun 4 min. kørsel fra Fredericia og få min. til skole, idrætshal og børnehave.
Villaen har stor gårdsplads mod nordvest og 2 indgange udover garagen med gulvvarme, der har direkte adgang til det store grovkøkken med klinkegulv. Hoveddøren fører ind til vindfang/entre med granitgulv og glasdør til fordelingsgang med granitgulv. 3 lyse børneværelser mod syd og med smuk udsigt til det kuperede terræn. I tilknytning til værelserne er badeværelse med bruseniche. Separat forældreafdeling med soveværelse mod øst med skabvæg og eget badeværelse med bruseniche.
Fra gangen er der glasdør til den flotte opholdsstue med askeparketplank, med flot udsigt til det kuperede landskab mod syd og vest, alrumsafdelingen med glaskarnap mod nord med udsigt til de åbne marker. I åben forbindelse med det hvide Svane-køkken med softluksystem og granitgulv som i alrumsafsnittet. Villaen har overalt gulvvarme i klinke- og trægulvsarealerne, såvel som der er bygget lavstrømskontakter med lysdæmperfunktioner til de mange halogenlys, som er indbygget i loftkonstruktionerne i de fleste rum. Villaen er overalt præget af høj kvalitet med bla. granitvindueskarme, centralstøvsuger, træ-/alu vinduer som andre detaljer der er indbygget.
Haven er indrettet let med græs og områder med biodiversitet med markblomster, bækken flyder bagerst på grunden mod syd mod Spang å i Elbodalen. Lille skovstykke ved bækken.
VIL DU HAVE NOGET UNIKT, PÅ LANDET TÆT VED BYEN, MEN DET SKAL VÆRE NEMT AT HOLDE - SÅ RING IDAG !!