Gule hus (selvom det er hvidt) er en ældre arbejderbolig under Lystrup og Jomfruens Egede godser.
Huset er trods sin alder i god stand med nyere køkken. Størrelsen og værelsesfordelingen med mindre rum henvender sig til par som ikke er gangbesværede. Det er lavloftet og hyggeligt.
Huset opvarmes af luft til vand varmepumpe. Varme og el faktureres direkte gennem godset. P.t. ligger udgiften til el og varme på ca 2.000kr pr måned. Der er brændeovn til at supplere med.
Hund eller kat accepteres som husdyr.
Vi gør meget ud af at finde den rette lejer til det rette hus, da vi ønsker et længerevarende og godt samarbejde.
Vores lejere er typisk meget selvhjulpne, men nyder også samtidig stor frihed i husene.
Vi foretrækker lokale par med udpræget interesse i havearbejde, da grunden er på ca 1700m2
Der afholdes jagt i skoven omkring og på engen ved huset.
Huset ligger ved en blind vej, så trafik er begrænset til ganske få biler og maskiner.
Vore lejere har adgang til skoven på lige fod med andre besøgende. Dvs. udelukkende på skovvejene.
Nuværende lejer er ikke helt flyttet ud, og der er derfor ikke billeder indendørs endnu.
Vi har desværre ikke mulighed for at vise boligen frem til alle interesserede, så ved henvendelse, bedes I skrive lidt om jer selv for at komme i betragtning. Alder, antal i husstanden, husdyr, arbejde, tidligere boliger, kontakt til lokalområdet etc.