Stort hus i ugeneret naturskønne omgivelser
Denne hyggelige fritliggende firelænget stråtækkede ejendom på 209 kvm er beliggende i naturskønne omgivelser med en grund på hele 6781 kvm. Fra huset er der en meget skøn ugeneret udsigt til åbne marker og skov.
Ejendommen er fra 1697 og emmer af charme. Den er fuld af unikke muligheder for jer, der drømmer om at bo roligt blandt landlig idyl, dog uden at gå på kompromis med en velfungerende dagligdag.
Ejendommen er beliggende på rolig vej og med kun 2,5 km til både indkøb, daginstitution, sport og skole.
Desuden ligger Glamsbjerg by 7 km fra ejendommen, hvor der er mange indkøbsmuligheder, friluftbad, svømmehal og uddannelsesinstitutioner; VUC, gymnasie, folkeskole, friskoler, STX, HHX, HG og et 10. Klassecenter. Derudover ligger der også to efterskoler.
Der er i Glamsbjerg et aktivt foreningsliv og mange muligheder for fritidsaktiviteter.
30 km til Odense C, 6,5 km til dejlig badestrand og 7 km til den hyggelige havneby Assens.
Assens Kommune har netop opstartet et projekt for havbadning året rundt med badeplatform og tilhørende sauna på Agernæs Havn kun 8 km fra ejendommen.
100 m til offentlig transport.
Huset opvarmes med pillefyr.
Ejendommen indeholder:
Stor vinkelstue med fritlagte bjælker som smelter sammen med et stort køkken-alrum, hvor der i aftentimerne eller de køligere måneder kan tændes op i masseovnen. Fire værelser samt et soveværelse med walk-in, to badeværelser, bryggers, viktualierum. Ialt 209 kvm, hertil indbygget garage på 25 kvm. I midten af ejendommen er en hyggelig lukket gårdhave.
Hertil:
Udhus opført i år 2000 på 20m2 og med ydervægge af mursten og glas og tagdækningsmateriale af glas.
Udhus, opført i år 2010 på 12 m2 og med ydervægge af mursten og glas og tagdækningsmateriale af metal og glas.
Udhus, opført i år 1980 på 51 m2 og med ydervægge af mursten og tagdækningsmateriale af fibercement.
Udhus, opført i år 1965 med på 22 m2 og med ydervægge af glas og mursten og tagdækningsmateriale af glas.
Huset vil ved overtagelsen indvendigt stå nænsomt renoveret, med respekt for dets alder og charme, og nymalet i hvide nuancer. Ligeledes vil udenomsarealer stå pæne.
Ejendommen er en perle uden lige der skal ses og opleves !
BEMÆRK !
Venligst KUN seriøse henvendelser fra lejere med ordnede økonomiske forhold, der er indforstået med de månedlige økonomiske forpligtelser for huset, SAMT at betaling af første måneds husleje, aconto vand/spildevand, depositum og forudbetalt leje, hertil aconto vand/spildevand - 80.400 kr. - skal ske ved lejekontraktens indgåelse og ikke først ved indflytning.