Vi har en ejendom beliggende ud til vandet på Bogø. Ejendommen skal renoveres i etaper, der primært grundet vejret foregår fra 1.6-31.8.
I år trækker renoveringen dog lidt, hvorfor vi først har mulighed for at udleje huset fra 1.11-31.5 næste år. Vi sørger for møblering af ejendommen, der består af 4 værelser, stue, 2 badeværelser samt køkken og bryggers. Samlet boligareal andrager 202 m2 fordelt på to etager. Der forefindes alle hårde hvidevarer. Grundet den specielle periode og betingelserne knyttet hertil er huslejen nedsat til kr. 10.000 + forbrug pr. mdr. Der er installeret ny luft-vand varmepumpe på ejendommen og der er gulvvarme i det meste af stueetagen. Lejer tilkobler sig selv el på ejendommen i lejeperioden.