Fin ejendom i rigtig god stand, beliggende i Båring/Asperup på vestfyn. En meget aktiv by med masser af arrangementer og stort sammenhold.
Husets stueplan er bestående af entré, køkken og stue med brændeovn.
1.sal består af 2 værelser og et toilet. Det ene værelse er stort og har tidligere været 2 værelser.
Stue og 1.sal er på samlede 77m2 og der er desuden 58m2 moderne kælder med bla. nyere vaskerum, badeværelse med spabad og egen indgang.
Der er lille forhave med fliseterrasse på samlede 75m2 og derudover indkørsel med plads til 3 biler.
Huset er beliggende 100 meter fra skole, indkøb og offentlig transport, samt 2 km fra motorvejen. Der er desuden 1.5 km til skov og 2.5 km til badestrand.
Bemærk at lejemålet inkluderer hus og forhave og ikke området bagved herunder værkstedet, der er udlejers som også er nabo. Værkstedet er ikke larmende eller generende.
lejer står selv for forbrug af el, vand og varme, derfor aconto 0 kr.
Der er luft til luft varmepumpe fra 2023 i kælderen og ellers er huset pt. opvarmet med gas, hvilket bliver erstattet af fjernvarme, der er på vej og tilmeldt. indgravningen vil blive betalt af udlejer. Der er desuden brændeovn i stueplan.
Der er blevet hulmursisoleret, skiftet vinduer og kommet ny varmepumpe i, siden huset blev handlet, så jeg kender desværre ikke energimærket.
Ved spørgsmål eller anden form for interesse, så giv endeligt et kald.
Vh. Anders