Hyggeligt og charmerende byhus centralt beliggende i Viby tæt på indkøb, offentlig transport, nem adgang til E45 og kun 3 km. til Århus C. Huset er renoveret, nymalet og i 2 etager. I stueplan findes et rummeligt vindfang samt åbent køkken i forlængelse med stue med brændeovn. På førstesalen er to gode værelser og nyere badeværelse med brus og god skabsplads. Der er endvidere en kælder på 56 kvm. indeholdende 2 opbevaringsrum, vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler samt et viktualierum. Huset er beliggende på en 519 kvm. stor grund med privat og hyggelig have med redskabsskur/værksted, og 2 parkeringspladser.
Huset er umøbleret og fremlejes, ind til videre, i op til 2 år med mulighed for forlængelse. Haveredskaber og plæneklipper indgår i lejemålet. Det er vigtigt for os, at finde de helt rigtige lejere, der vil passe godt på huset. Haven skal holdes i pæn stand med græsslåning, hækklipning m.m. ligesom lejer står for at rydde sne og salte om vinteren, så de formelle lovmæssige krav overholdes.
Aconto forbrug er sat til 0,00 kr. da lejer betaler direkte til værkerne efter forbrug.
Ingen rygning indenfor.