Velkommen på Niels Bohrs Vej til denne utrolig smukke og istandsatte villa fra 1920.
Villaen er en rummelig 3 plans villa, som byder på en skøn beliggenhed midt i Viby J, tæt på det populære og rolige Kongsvang. Et etableret villakvarter tæt på det meste. Oprindelsen i 1920 er tydelig for ejendommens fremtoning og selvom ejendommen er monderniseret og ombygget i 2007, er den oprindelige stil og charme stadig gennemgående for ejendommen, både inde og ude.
Villaen ligger meget privat, tilbagetrukket fra den ellers meget rolige Niels Bohrs Vej med høje hække og træer omkring. Selve placeringen af huset, nederst på grunden, giver dig en smuk ankomst til huset, hvor en lidt snoet privat flisebelagt indkørsel med lamper langs husets store plæne, fører dig fra asfaltsvejen op mod huset.
Her kan du placere bilen i den tilhørende garage eller på gårdspladsen, som rummer plads til flere biler.
Når du træder ind i villaen, vil du automatisk blive mødt af en dejlig lys entré med stor rummelighed, der giver et genspejl af den lyse og hyggelige atmosfære, der strækker sig gennem hele villaen. Fra entréen er der direkte adgang til både køkkenet, et badeværelse samt stue samt trappe til hhv. 1. sal og kælder. Deusden er der fra entréen udgang til den ene af husets høje terrasser med nedgang til selve haven.
Villaens stue består af to sammenhængende stuer i ét. Disse er opdelt med en smal halvvæg, hvilket giver flere muligheder for indretning. Således kan man bl.a. have både hyggestue og TV-stue i samme rum, dog separeret, eller have mulighed for at indrette en legestue, kontroplads eller lign. i forbindelse med stuen. Fra stuen er der adgang til endnu hyggelig terrasse og udearealer.
En fransk dør adskiller stuer og køkken/alrum, hvor du finder god plads til hverdagsmåltider med familien. Køkken/alrummet har en rummelighed og størrelse, som gør det muligt at nyde tiden med familien lige fra måltidet bliver lavet til det spises. Køkkenet er et ældre, men pænt og velholdt køkken med god stabs- og bordplads samt alt det nødvendige i hårde hvidevarer.
Stueetagen er også blevet berettiget med et mindre badeværelse, som fungerer som husets ekstra badeværelse og som derfor yder fleksibilitet i benyttelsen af huset. Badeværelset er lyst og moderne, udstyret med lyse elementer, og har desuden bruseniche.
På 1. salen finder du værelsesområdet. Her er der nemlig 3 store værelser samt en stor repos, som kan udnyttes til kontor, multirum eller lign.
Derudover findes endnu et badeværelse på 1. salen. Dette badeværelse er udstyret med både bruseniche og badekar samt flotte lyse elementer, som giver en friskhed og dejlig start på morgen, og som forøger rummets størrelse for øjet.
I kælderen har du adgang til et vaskerum med udgang direkte til indkørsel og have. Det resterende af kælderen indgår ikke i lejemålet.
Villaen tilbyder en dejlig enestående komfort, tæt på det storbyslivet men samtidig med en beliggenhed, hvor man kan komme helt ned i gear. Villaens sjæl og charme kombineret med moderne bekvemmelighed yder en dejlig atmosfære alt imens du får naturskønne omgivelser. Du får her muligheden får at nyde det gode liv i Aarhus på en helt anden måde.
Villaen udlejes fra d. 1. januar 2025 til d. 31. januar 2027, dog min. 1 år.
Forbruget bliver betalt direkte til forsyningsværkerne.
Depositum: 3 måneders leje