Hvad skal jeg være opmærksom på i fremlejekontrakten?
Når du udfylder din fremlejekontrakt, er det vigtigt at tilføje en saglig årsag til, at du fremlejer din lejebolig i § 11. Derudover er det vigtigt, at du kun angiver det antal kvadratmeter, som fremlejetageren har brugsret til. Hvis der er tale om fremleje af et værelse, er det dermed kun værelsets kvadratmeter, der skal angives. Det er ligeledes vigtigt i dette tilfælde, at du indregner forbrug i huslejen og at det noteres i § 11.