Kun til internationale lejere - Egnet til en enlig beboer. Udgift til vand/varme er inklusiv i huslejen.Lejligheden er centralt beliggende et stenkast fra det pulserende liv på Strøget. Lejligheden er blevet gennemgribende renoveret i eksklusive materialer og står klar til indflytning. Udlejes delvist møbleret.Man ankommer i lejligheden entre med plads til overtøj. Herfra er videre adgang til et stort og rummeligt stuerum mod gaden med store vinduespartier. Her er flere flotte detaljer som indbygget vitrineskab, flotte træpaneler med motiver, åben pejs samt indbyggede reoler. Lejlighedens soveværelse er i en god størrelse, beliggende mod gårdarealet og udført med indbyggede skabe. Fra soveværelset er direkte adgang til smagfuldt indrettet badeværelse med separat bruseniche.Lejlighedens køkken er i en god størrelse og udført med alle nødvendige hårde hvidevarer samt en Quooker installeret i blandingsbatteriet. I forlængelse af køkkenet er et større indbygget skab med en kombineret vaske- og tørremaskine.Lejligheden udlejes delvist møbleret med spisebord, stole og sofaarrangement.Udlejes ikke som delebolig.