Lejligheden er på 2 værelser og er beliggende på 1.sal på den absolut bedste beliggenhed i Valby, lige ud til Valby Tingsted, de hyggelige caféer og det varierende handelsliv på Valby Langgade.
Til lejligheden hører en stor terrasse på ca. 25 m2, hvortil der er udgang 2 steder fra lejligheden.
Der er et hyggeligt og roligt haveareal som hører med til ejendommen,
Lejligheden er nyistandsat og indflytningsklar og er disponeret med store vinduespartier og kviste og er således gennemlyst og forsynet med rigtig gode lysforhold. Rumhøjden er ca.2,80 m hvilket giver fornemmelse af rigeligt med luft og plads.
God og funktionel planløsning med stort åbent køkken/alrum indrettet med eksklusivt køkken i hvide elementer og hårde hvidevarer fra Siemens. I køkken/alrummet er der tillige kvist mod Valby Langgade samt direkte udgang til den store tagterrasse. Stor lys stue, som er meget let at indrette.
Lejlighedens badeværelse byder på bruseniche med indbygget armatur og bordplade med istøbt vask samt vaskemaskine og tørretumbler.
Gulve i lejligheden er hvidolierede trægulve med gulvvarme overalt, idet der dog er fliser i bad.
En helt igennem unik bolig med den bedste placering i Valby.