Flot istandsat lejlighed ned til mindste detalje. Lejligheden har for et par år siden gennemgået en gennemgribende renovering med nye gulve, el, vægge og nyt badeværelse samt køkken.
Lejligheden fremstår derfor i meget flot stand og byder blandt andet på: Stor fordelingsentré med indbygget skab. Herfra er der adgang til lejlighedens store badeværelse. Her er der ført el ud, gulvvarme, vaskemaskine og stor separat bruseniche.
Videre fra entréen kommer du ind i lejlighedens store stue/køkkenalrum med flot nyt køkken. Køkkenet er ikke mere end et par år på bagen og har god arbejdsplads samt skabsplads. Derudover er der integreret opvaskemaskine og masser af lys.
Stuen er rummelig med store vinduespartier og med direkte udgang til altanen, der har fået installeret spots i de nye brædder. Lejlighedens soveværelse er rummeligt med indbyggede skabe og lejligheden har nye vinduer.
Lejlighden ligger på 7. sal, og altanen og vinduerne er orienteret mod øst, hvilket betyder, at du får dejlig morgensol.
Der er også fælles vaskeri, et privat kælderrum samt fælles cykelkælder.
Lige ved Poul Henningsens Plads metrostation og tæt på Fælledparken.