I tilsted, lidt udenfor Thisted ligger denne afdeling lidt for sig selv, med grønne omgivelser som nærmeste nabo.
I nærheden er der integreret vuggestue/børnehave og folkeskole. Der er bybusforbindelse til Thisted centrum. Gode muligheder for uddannelse, handel, sport og fritidsinteresser.
For enden af en lukket vej, i en rolig afdeling, ligger dette etplans rækkehus. Huset har en stor dejlig have, som ligger ugeneret ud mod grønne arealer.
Med til lejemålet hører køle-/fryseskab, komfur, emhætte og faste skabe.
Bilen kan parkeres lige udenfor døren.
Der er vaskeri og beboerhus. Fjernvarme afregnes direkte til leverandøren.
Husdyr:
Det er tilladt at have et husdyr, én kat eller én hund i afdelingen.