En ægte penthouse lejlighed med højt til loftet og mange flotte detaljer. Lejligheden har netop gennemgået en gennemgribende renovering, hvor der er lagt stor vægt på æstetik samt anvendelsen af kvalitetsmaterialer.
Fra den smukke opgang, kommer man ind i det store lyse køkken/alrum, som er indrettet med et flot Svanekøkken, med marmor bordplader, alt i Siemens hvidevarer. køkkenalrummet er indrettet så der er god plads til et spisebord, og herfra er lokalet sammenhængende med en stor dagligstue, altsammen med synlige bjælker og åbent op til kip. Fra disse rum er der adgang til en skøn sydvendt tagterrasse på ca 10m2.
Derudover rummer lejligheden 3 store værelser, med indbyggede spots, og synlige bjælker. Hele lejligheden er belagt med et smukt sildebensgulv af olieret egetræ. Over værelserne er indrettet en hems, hvorfra man kan nyde udsigten over byen, gennem de store tagvinduer.
Der er indrettet et lækkert badeværelse med gulvvarme, flotte indbyggede messing armaturer, Svane elementer, terrazzo gulv, osv.
Bagtrappen fører til kælderen hvor der er i fællesarealerne er indrettet nogle hyggelige rum med bl.a. et billardbord, en lille bar, og et hyggeligt indrettet gæsteværelse.
Fællesarealerne i kælderen er til fri afbenyttelse af ejendommens beboere. (3 lejligheder i alt)
Lejligheden har i kælderen et privat (opvarmet) depotrum på ca20m2.
Udenfor findes en dejlig stor have, med terrasser, frugttræer, og et lille havehus nede ved åen.
Til lejligheden hører 2 p-pladser, forberedt til EL-ladestander.