Flot og indbydende 2-værelses lejlighed med adgang til egen altan, i nyopført boligkompleks.
Lejligheden består af entre, lille depotrum, badeværelse med vaske-/tørremaskine, soveværelse med tilhørende garderobeskabe samt et dejligt lyst køkken-alrum. Lejemålet har opvaskemaskine.
I komplekset er der 158 lejeboliger, der består af 10 boligtyper fra A1 til G1. Lejlighederne spænder fra 46 -69 kvm.
Denne skønne ejendom er tæt beliggende på SDU, erhvervsliv og indkøbsmuligheder, og med kun 8 minutters gang er man ved letbanen, som jævnligt kører rundt i Odense.
I midten af komplekset findes et skønt grønt gårdmiljø, hvor der er en stor fællesterrasse, oven på den nedgravet cykelkælder. Få en virtuel oplevelse af det hyggelige gårdmiljø med QR-koden, som findes i billedematerialet.
Mulighed for parkering mod betaling.
El, vand og varme afregnes direkte til forsyningsselskaberne.
Der er kun dette lejemål i Boligtype G1.