Lej en stor lejlighed i Vallensbæk Strand tæt ved vandet
Drømmer du om at bo i en attraktiv og moderne lejlighed med kort afstand til strand, havn og byliv?
I Amalieparken finder du store flotte boliger, der er opført i 2012. Ejendommen er perfekt placeret i forhold til både by og natur.
Attraktive lyse lejligheder i Vallensbæk Strand med lækker altan
Ejendommen, som består af seks punkthuse, indeholder i alt 144 lækre lejeboliger. Lejlighederne er enten 2, 3 eller 4 værelses, og størrelserne derpå varierer fra 83 kvm til imponerende 128 kvm.
Alle lejeboliger er udstyret med en stor rummelig altan, hvor morgenkaffen, solskin og frokosten kan nydes en lun dag. Din lejebolig har desuden pæne lyse trægulve og store vinduespartier, hvorfra der kommer et smukt naturligt lysindfald.
I boligerne finder du et køkkenalrum, hvor du kan nyde mange hyggelige stunder med familie og venner. Køkkenet er fuldt udstyret med hårde hvidevarer, hvide elementer og en flot lys træbordplade.
De store 4 værelses lejligheder har i øvrigt et praktisk bryggers.
OBS: Billederne er af en anden bolig i ejendommen og derfor kun vejledende.