Her er der 132 kvadratmeters herskabslejlighed at boltre sig på med højt til loftet, flot stukkatørarbejde og gamle, massive fyldningsdøre. Foruden de to stuer en suite - den ene en stor karnapstue - er der to værelser, fordelingsgang, køkken med lille spiseplads og badeværelse med kar.
Lige neden for køkkentrappen er der en hyggelig gårdhave og et stort, grønt fællesareal med megen sol.
Ved overtagelsen er vægge og lofter nymalede i enten eksisterende farver eller hvid.
Er du interesseret, så skriv lidt om dig selv og andre medlemmer af din husstand.