I den nyopførte bebyggelse Bredgadeparken i Alslev udbydes lige nu et splinternyt, luksuriøst rækkehus i særklasse. Og lige nu har I chancen for at flytte direkte ind og være de første til at stille jeres møbler på plads i de lyse rum og lave mad i det toplækre køkken.
Bredgadeparken har et hyggeligt grønt fællesareal, hvor I kan hilse på naboerne og måske være med til at starte et helt nyt fællesskab op i byen, der i forvejen er kendt for sine gode fællesskaber. Ejendommen ligger 300 meter fra Alslev Skole, idrætshallen og 250 meter fra Brugsen.
Rækkehuset er netop færdigopført, og undervejs i processen har der været et særligt fokus på at skabe et moderne hjem med god pladsudnyttelse og grønne løsninger. Der er anvendt gode kvalitetsmaterialer med f.eks. trelags glas i døre- og vinduespartier, alle hvidevarer er energibesparende, og der er gulvvarme samt ventilationsanlæg.
Indenfor i boligen strømmer lyset ind gennem store glaspartier, og rumfornemmelsen udvides yderligere i opholdsafdelingen, hvor der er ekstragod loftshøjde. Lige som i resten af huset er loftet akustikjusteret med Troldtekt-plader.
Indretningen passer perfekt til såvel børnefamilien som parret i hvilken som helst aldersgruppe:
I får tre gode værelser, bryggers og badeværelse samt ét stort, sammenhængende opholdsmiljø. Interiøret følger den samme minimalistiske tråd hele vejen igennem – og det gælder naturligvis alle de stilmæssige valg, der er truffet.
Med til boligen hører også en nyanlagt have, der for nuværende består af græsplæne og fliseterrasser på begge sider. Endelig hører der en carport med til ejendommen, som har integreret redskabsrum.
Lejeperioden er minimum 12 mdr., og tidsbegrænset til 18 mdr. Der er mulighed for at købe boligen efter endt lejeforhold, med et nedslag i salgspris.
Mindre husdyr tilladt, såfremt det ikke er til gene for de øvrige beboere.
Alt forbrug skal afregnes direkte med forsyningsselskaberne.