5-værelses rækkehus i naturskønne omgivelser
Dejlig 1-plans energivenlig bolig i Lysbro – 3 km fra Silkeborg centrum. Ca. 1,5 km. til motorvej.
Velegnet til såvel børnefamilien – som seniorbolig. Huset vil, med de hvide vægge, ege trægulve, lyse trælofter og store vinduespartier, komme til at fremstå meget lyst og indbydende. Der er desuden carport med integreret skur, og have med terrasse.
Rækkehuset byder på fire værelser, rummeligt køkken/alrum i åben forbindelse til stue, og et dejligt uderum. Fra entreen er der direkte adgang til et moderne badeværelse, to værelser og boligens store opholdsrum. Husets hjerte rummer både et dejligt køkken med køkken-ø, plads til et langt spisebord og en hyggelig sofakrog. Her er plads til hele familien. I forlængelse af rummet ligger boligens to resterende værelser. Her er der plads til en enkelt seng, skrivebord samt det faste hvide skab.
Boligen har et skønt uderum. Foran boligen er der privat parkering og et lille skur. Området har flisebelægning med plads til at skabe et hyggeligt uderum. På den anden side af huset ligger der ligeledes en flisebelagt terrasse, med god plads til loungemøblerne.
Forbruget afregnes direkte til forsyningsværkerne.
*Der er mulighed for egen opsætning af ladestander ved godkendelse fra udlejer.
*Billeder og plantegning er vejledende
*Husdyr tilladt efter aftale