Dejligt lyst og rummeligt enderækkehus, i et område med godt naboskab med naboer i alle aldre. Huset har ugenert terrasse hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes, beliggende ud til skrænt som fremstår "vild med vilje".
Boligen har en god planløsning med 3 værelser, alle med godt lysindfald, hvide vægge og egeparket.
Når du træder ind i boligen er der en stor entre med grå klinker, afskærmet vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler. Foruden garderobe-/opbevaringsplads bag skydelåge. Fra entreen har du endvidere adgang til toilet, således 1. salen kan holdes privat.
I stueplan er der en stor vinkelstue, med vinduespartier mod begroet skrænt. Stuen er i åben forbindelse med køkkenet som har opvaskemaskine, køle-/fryseskab, induktionskogeplader og indbygningsovn. Køkkenet har god skabs- og bordplads. Fra køkkenet er der udgang til terrasse ved husets indgangsparti, hvor det er muligt at indrettet gårdhave hvorfra man kan se på fællearealer med legende børn. Stuen har to dobbelte vinduespartier med terrassedør og udgang til terrasse belagt med fliser.
På 1. salen er der 3 værelser med skabe og en repos med ovenlys, hvor der er plads til indretning af fx kontorplads. Husets badeværelse er ligeledes placeret på 1. sal, indrettet med væghængt toilet, bruser og stort toiletmøbel.
Til boligen hører egen carport med skur samt en parkeringsplads foran huset. Gæster kan holde på ejendommens gæsteparkering, som er beliggende overfor huset.
Leje er ekskl. forbrug, som lejer afregner direkte til forsyningsselskaberne (dvs. vand, el, fjernvarme, tv og/eller internet. )
Lysbroengen er et hyggeligt, lukket området med en lille ”sø” i midten af området og flere grønne oaser. Lysbroengen ligger naturskønt tæt på Ørnsø, så der er god muligheder for gåture i nærområdet. Ved opførelsen har man ønsket at lave et område, der adskiller sig fra mængden. De sorte facader i naturmateriale giver ro til øjet og skaber samhørighed med den omkringliggende natur. Afstanden til Silkeborg centrum er ca. 4 km. Man er ligeledes tæt på rigt aktivitets- og foreningsliv i Funder, med mange tilbud til alle aldre og de fleste interesser.
OBS interiørfotos og video er fra lign. bolig. Eksteriørfotos er fra den pågældende bolig.
Spørgsmål/Interesseret i fremvisning?
Kontakt via BoligPortal-beskeder eller telefon.
Beskeder besvares i kontorets åbningstid:
Mandag-torsdag kl. 8.30-16.00
Fredag kl. 8.30-15.00