Dobbelthusene på 141 m² i moderne arkitektur med ensidig taghældning.
I stueetagen er alle boliger ens og byder på entre med garderobeskab og teknik, som er gemt diskret bag hvide skabslåger, samt badeværelse med toilet, håndvask og brus, som også fungerer som gæstetoilet.
Det store U-formede køkken er i åben forbindelse med alrum og stue. Den åbne forbindelse mellem alle rummene giver et godt gennemgående lys og gode fleksible indretningsmuligheder.
Fra stuen er der udgang til vestvendt terrasse.
På 1. sal er der 4 store værelser med godt lysindfald og badeværelse med vaskesøjle.
Alle hårde hvidevarer er fra Miele.
Alle husene har færdiganlagt have med rullegræs og ligusterhække, samt flisebelagt indkørsel og terrasse med mulighed for ophold på begge sider af huset.
Endvidere praktisk carport bygget på gavlen, med direkte adgang til huset. Der findes plads til i alt 2 biler i indkørslen.
Om Vindinge
Vindinge er beliggende op til Hedeland Naturpark. Et stort naturområde, som er både vildt råt og vildt roligt og som tilbyder rolige oaser og masser af aktiviteter, som f.eks. veteranbane, amfiteater, motorsport, naturlegepladser, skibakke, vandrestier, søer og meget mere.
Er man mere til bylivet og shopping, er der rig mulighed for at bruge mange timer i Roskildes hyggelige gågademiljø. Her findes et stort udbud af specialforretninger, caféer, restauranter og dagligvarebutikker.
Indendørs shopping sker i butikscenteret Ro’s Torv, som ligger tæt på centrum. Her findes ud over et væld af forretninger m.m. også en biograf.