Yderst moderne og velindrettet rækkehus med entre/bryggers, lyst køkken i åben forbindelse til spiseplads samt hyggelig sofakrog. Fra alrummet er udgang til husets to terrasser på hver sin side af boligen. Ydermere forefindes to gode værelser, soveværelse med fast skabsvæg samt rummeligt badeværelse. Til huset er eget redskabsskur samt carport.
Bebyggelsen på Golfparken i Ringe består af 34 energivenlige og nydelige rækkehuse. Husene er opført i klynger med to eller tre boliger.
Nordlige bebyggelse
Her kan vælges mellem boliger på 95 m² eller 103 m² – begge som 4-værelses – med egen have og flisebelagt terrasse, godt redskabsrum med fast gulv og egen carport ved boligen.
Facaderne er her lyse mursten af typen Randers Tegl RT 102 Lucca. Sort tagpap med listedækning og taghældning på 1,5 grader.
Sydlige bebyggelsen
Her findes boliger på 105 m² som 4-værelses med egen have og flisebelagte terrasser for og bag boligen samt et godt redskabsrum med fast gulv. Facaderne i denne bebyggelse er mørke mursten af Royal Ghost fra Egernsund Tegl. Taghældningen på 17,5 grader, og husene fremstår derved markant som en bolig i to etager.
Alle boligerne i hele bebyggelsen er monteret med moderne træ/alu vindues- og dørpartier med 3-lags glas, hvid inde og mørke ude. Sålbænke under vinduespartierne i mørk skiffer. Arkitekttegnede tagrender i blank zink.
Husenes materialevalg er gennemtænkt og harmonisk, så husene vil fremstå smukke, tidløse og velholdte i mange år fremover.
Åbent og lyst rækkehus
Husene indrettes lyse og venlige med store vinduer og glaspartier, som giver et godt lysindfald overalt samt hvide, glatte vægge og lofter i hele boligen.
Lyse gulve i køkken/alrum, stue og værelser af laminat som egeplank. Entré, bryggers, badeværelse og brus udføres med store, lækre klinkegulve i mørkegrå.
Alle døre udføres i glat hvid med rustfri stålgreb og uden dørtrin for optimal adgang. Vindueskarme mures og vandskures i hvid. Vægge mod gulv afsluttes med hvide, glatte fodpaneler.
Rækkehus med fine detaljer
Køkken, bad, bryggers og soveværelse monteres med moderne HTH-moduler i glat, hvid afslutning og med rustfri greb. Bordplader i praktisk laminat i farven rustik skifer med rummelig stålvask. Stænkplade bag kogesektion for nem rengøring. Vask i badeværelse af formstøbt materiale. Gulvmonteret toilet fra Ifö Sign, kvalitetsarmaturer fra tyske Hans Grohe og linjeafløb i bruseniche.
Alle hvidevarer medfølger i anerkendt kvalitet, herunder kogesektion, ovn med pyrolyse teknologi samt køle-/fryseskab. Der er forberedt for vaskemaskine og tørretumbler i bryggers, disse har lejer selv med.
Lysinstallation med spot i bad og bryggers samt spot i overskabe i køkken.
Der er gulvvarme i hele rækkehuset, hvilket styres via separate, trådløse termostater i alle rum. Boligen er udført med ventilationsanlæg, der sikrer et sundt og godt indeklima.
Udvendigt monteres der stikkontakt og vandhane samt lampe ved entredør.
Forbrug til el og vand afregnes direkte mellem lejer og forsyningsselskaberne. Opvarmning fra fjernvarme.
Bemærk at der på siden er tale om anvendelse af modelfotos. Forbehold for rettelser.