Dejligt lille rækkehus med egen have og carport til leje. Boligen på 87 m² er indrettet helt uden spildplads. Der er løbende lavet moderniseringer, senest i 2017 med nye træ-/alu-vinduer, beklædning på gavl og stern samt et stilrent hvidt køkken, Troldtekt-lofter og nye gulvbelægninger.
Rækkehuset, der fremstår lyst, indbydende og helt indflytningsklart indeholder: En rummelig entré, et pænt badeværelse med gråblå fliser, bruseniche, gulvvarme og et lille hvidt bordarrangement. Boligen rummer desuden et soveværelse og 2 værelser - med skabsplads i alle værelser, et klinkebelagt bryggers med skydelågeskabe og plads til vaskemaskine samt en lys og luftig stue på ca. 26 m², der ligger i åben forbindelse med det moderne køkken med spiseplads. I 2022 blev der installeret en ny varmeveksler til fjernvarme.
Grunden på ca. 500 m² byder på en skøn, ugeneret have med en vestvendt terrasse, hvor solen kan
nydes i rolige omgivelser.
Her får du en velistandsat bolig med en fantastisk beliggenhed.