Forestil dig at bo et sted, hvor du både kan åbne døren og gå direkte ud i den smukkeste natur. Og hvor du samtidig er helt tæt på områdets populære byer. Så du kan stå i København på 25 minutter og i centrum af Allerød på 8 minutter.
Dét kan du her. I Natursøhusenes unikke liebhaveri. Midt i et smukt, roligt og vildt naturområde med søer, kuperede marker og kilometervis af snoede stier.
Her får du et lyst, eksklusivt og nordisk hjem med solide materialer, varme trædetaljer og hyggelige uderum.
Du bydes indenfor i boligens entré med plads til både jakker og sko. Herfra er der adgang til boligens store køkkenalrum i åben forbindelse med stuen og med direkte udgang til en afskærmet terrasse, hvor du kan slå dørene op og lukke naturen helt ind.
Fra entreen er der ligeledes adgang til husets gæstetoilet med opbevaringsplads, vaskemaskine og tørretumbler.
Husets førstesal består af en repos, der giver separat adgang til fire værelser samt husets badeværelse, der er holdt i en lys og eksklusiv stil.
Fra to af værelserne er der udgang til en rummelig altan, hvor du kan nyde de lange sensommeraftener og lune forårsdage omgivet af den omkringliggende smukke natur.
Overalt i boligen er der smukke egetræsgulve og stilfulde detaljer, og derudover er der:
• Alt i hårde hvidevarer
• Mulighed for at holde husdyr
• Skur til opbevaring
• Egen parkering foran boligen
• Smukke, grønne fællesområder
• Masser af stier og vandreruter og en fabelagtig udsigt over området
Natursøhusene ligger i Lynge. En by fyldt med foreningsliv, aktiviteter og lokale fællesskaber. Men du bliver også en del af Allerød – en hyggelig by fyldt med specialbutikker, gågade, restaurationer og oplevelser. Der er skole, institutioner og indkøb få minutter herfra, og har du lyst til mere end det, så er der kun en halv time til København.
Indflytningspris: 1 måneds depositum og 0 kr. i forudbetalt leje.
Natursøhusene står færdige fra april 2025, men du kan allerede nu skrive til os, hvis du gerne vil reservere en bolig eller du ønsker en fremvisning.