Velholdt rækkehus med lille overskuelig beplantet have og 2 skønne terrasser udlejes. Huset er placeret så stien til stranden er lige overfor. Fra stuen er der udsigt til grønt område. Der er gode indkøbsmuligheder, det ligger tæt ved børnehave og der er stisystem til skole og idrætsanlæg.
Huset består af entre med indbyggede skabe, en dejlig stor vinkelstue samt åbent køkken. Derudover 1 børneværelse, et lyst og stort soveværelse, badeværelse med bruser samt et lille rum med indbyggede skabe samt vaskemaskine og tørretumbler.
Der udover er der et mindre redskabshus.
Huset opvarmes med gas, men med et meget lavt forbrug.