Filmhusene er et unikt boligområde på den historiske Flyvestation Værløse, hvor tidligere militærbygninger er forvandlet til et levende fællesskab. Her bor du midt i 500 hektar skov og natur, samtidig med at du er tæt på byens bekvemmeligheder.
Som beboer får du adgang til multihallen Hangar 3, der tilbyder aktiviteter som skating, basket, tumlesal og boldspil. Udendørs finder du en skatebane, grønne områder og fælles atriumgård – perfekte rammer for fællesskab og aktiviteter.
Områdets historie som film- og TV-location mærkes i atmosfæren, og den nærliggende café Shelter 214 byder på to-go-kaffe og luksustoasts. Derudover er den 3 km lange tidligere landingsbane oplagt til løb, cykling og rulleskøjteløb.
Dette 3-plansrækkehus byder på masser af plads og muligheder, der gør den ideel til en større familie. Rækkehusets stueplan er hjertet af boligen med et åbent køkken-alrum med en rummeigt vinkelkøkken og naturligt lys, takket være de store vinduer og glasdøre. Herfra åbner haven og terrassen sig, perfekt til udendørs hygge. Der er ligeledes en stor terrasse med skur ved boligens indgangsparti. I entreen er der et indbygget skab og plads til overtøj, samt adgang til gæstetoilettet. På førstesal finder du tre soveværelser, hvoraf det ene værelse har et gulv-til-loft garderobeskab. På førstesal er et badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler, hvilket giver praktisk komfort til hverdagen. På anden sal venter en rummelig opholdsstue, der kan tilpasses dine ønsker, da du kan opdele stuen og skabe et ekstra soveværelse eller kontor efter behov. Den har også sin egen terrasse, hvor du kan nyde solen. Der er gulvvarme på alle etager, HTH-køkken og hvidevarer fra Siemens, som bringer både funktionalitet og indretning til rækkehuset. Lige udenfor døren er der mulighed for at parkere bilen, og har du en elbil, er der opsat el-ladestandere.