Huset er beliggende i Skjørring, Nord for Galten
Huset er et ældre arkitektegnet hus og indeholder køkken/alrum i to niveauer, forgang og baggang, badeværelse samt to separate værelser samt hems der pt er indrettet som særskilt værelse. Der er egen lukket have, med haveskur, større fliseareal samt parkering i carport. Huset er opvarmet med gas. Lejer tilmeldes selv til leverandør af gas, vand og el og afregner direkte disse udgifter til leverandør, mens vandafledningsafgift og dagrenovation er inkluderet i huslejen.
Skjørring er beliggende ca. 12 km fra motorvejsafkørslen ved Tilst og inden for fem minutters bilkørsel, kan man nå bymidten i Galten med biograf, butikker mv. Skjørring har et aktivt landsbyliv omkring forsamlingshus og bypark med mange arrangementer. Den Fri Hestehaveskole kan nås via cykelsti to km væk og er en meget populær friskole med tilhørende børnehave.
Billeder vil blive tilføjet annoncen snarest.