114-53, Sybillesvej
\- Familie-, ældre- og plejeboliger i Faaborg og omegn
Boligerne på Sybillesvej
\- Rækkehus med egen terrasse i roligt kvarter
Gulstensrækkehusene er indrettet med vinyl eller trægulve samt garderobeskabe
i det rummelige værelse. Køkkenerne har en halvåbning ind mod stuen og er
udstyret med køleskab, komfur og emhætte. Boligerne har tidssvarende køkkener
med lyse elementer. Det er muligt at opsætte en opvaskemaskine i køkkenet,
efter ansøgning på servicecentret. Badeværelserne har lyse klinker og lyse
vægge. Fra boligernes lyse og venlige stue er der udgang til egen terrasse,
hvor der er mulighed for at opholde og hygge sig med familien. Til alle
boligerne følger et praktisk skur med, hvor der er mulighed for at opsætte
både vaskemaskine og tørretumbler. Der er mulighed for parkering ved og
omkring boligerne. Der er fælles affaldsø.
Beboerne har mulighed for at leje et fælleslokale, hvor der er plads til 20
personer samt et gæsteværelse med en seng.
Nærområdet
\- Landsbystemning og skøn natur i Korinth
Boligerne er placeret i den lille landsby Korinth, som ligger ca. 10 km fra
Faaborg, som du nemt kommer til med de gode busforbindelser gennem byen. Her
er indkøbsmuligheder og daginstitution i gåafstand fra boligerne. Den nærmeste
skole ligger 7-10 km fra boligerne. I Korinth er der en dejlig landsbystemning
med en aktiv sportsforening og kulturhus. Her er en skøn natur, og ikke langt
fra boligerne ligger den naturskønne Areskov Sø.
Fleksibel udlejning
Med fleksibel udlejning kan du som boligsøgende kommer længere frem i køen,
hvis du opfylder ét eller flere fleksible kriterier. Det betyder, at du kan få
en bolig hurtigere, end hvis du står på den normale venteliste.
Nedenstående fleksible kriterier er tilgængelige i denne boliggruppe:
1. Boligsøgende, der har fået tilbudt eller er i fast beskæftigelse i min. 25 timer pr. uge, i det geografiske område omfattet af Faaborg-Midtfyn, Nyborg og Svendborg kommuner har fortrinsret. (Skal dokumenteres med underskrevet ansættelseskontrakt)
2. Boligsøgende der bor på Fyn, som modtager folkepension og søger mere senioregnet bolig. (Skal dokumenteres med bopælsattest, kopi af skøde, lejekontrakt eller tilsvarende, samt oplysning om folkepension)
For yderligere spørgsmål benyt vores kontaktformular på